Sidst opdateret: 3. april 2003
Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl
Beregning af dyreenheder og kvælstof- og fosforindhold i gødning
CHR - det Centrale HusdyrRegister
Der sker en årlig opdatering vedrørende husdyrhold til CHR.
Indberetningspligten omfatter dog ikke heste, men der foreligger alligevel
enkelte indberetninger, hvorfor de er medtaget ved angivelse af
omregningsfaktorer.
For kvæg overføres oplysningerne fra kvægregisteret. Øvrige
husdyrbesætninger opdateres en gang årligt, men ikke samtidigt. 10% af besætningerne opdateres hver måned i de 10 første
måneder af året. Der udsendes fortrykte skemaer og landmanden kan vælge blot at
sige, at der ikke er sket ændringer, såfremt dette er tilfældet.
Det, der indberettes til CHR, er antal årsdyr, der normalt er i besætningen
- hvilket ofte vil svare til antal stipladser i stalden. Det er altså ikke
antal producerede dyr, der indberettes.
I vedlagte skema med omregningsfaktorer er medtaget alle de relevante
dyrearter og brugsarter, hvorfra der vil kunne ske en produktion af gødning
til gødningsudspredning på marker. Der er ikke medtaget laksefisk.
For kvæg, får, geder, hjortedyr og ræve indberettes dyr 1, som er voksne
hundyr i besætningen. For svin er dyr 1 defineret som søer, gylte og orner.
For alle dyrearter på nær svin indberettes det totale antal dyr, der
normalt er i besætningen, som dyr 2. For svin er dyr 2 defineret som antallet
af svin over 25 kg undtagen søer, gylte og orner. For fjerkræ indberettes kun
dyr 2 - ikke dyr 1.
Fra og med 2001 er der medtaget antal dyr 4 for svin, som angiver antallet
af svin mellem 7,5 kg og 25 kg. Der er derfor mulighed for at forbedre
beregningerne især for smågriseopdræt.
Omregning til dyreenheder - DE - og kvælstof- og fosforindhold i gødningen
For dyrearter, hvor der er indberettet dyr 1, anvendes omregningsfaktorer,
der direkte ganges på antal dyr 1 for beregning af DE.
For kvæg, får, geder, hjortedyr og ræve, hvor dyr 2 angiver totale antal
dyr, er beregnet (dyr 2 - dyr 1), som altså er udtryk for de dyr, der ikke er
voksne hundyr. Omregningsfaktoren angivet under dyr 2 er altså en faktor, der
ikke anvendes direkte på dyr 2, men på differencen mellem dyr 2 og dyr 1.
For svin, hvor dyr 2 angiver gruppen over 25 kg undtagen søer, gylte og
orner, er der angivet en faktor, der anvendes direkte på denne gruppe. Det
samme er tilfældet for dyr 4, der kun indberettes for svin. For fjerkræ, hvor
der kun indberettes dyr 2, er der anvendt en faktor direkte på dyr 2.
Omregning til kvælstofindhold og fosforindhold i husdyrgødningen sker ved
at multiplicere antal DE for den enkelte dyreart/brugsart/dyr 1,2,4 med kg N/DE
eller kg P/DE, som er gældende for den pågældende dyreart/brugsart/dyr 1,2,4.
Beregningsgrundlag for de enkelte dyrearter - DE
Udgangspunktet for beregningerne af dyr pr. dyreenhed for de enkelte
grupper er Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli
2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. For
de forskellige husdyrarter er der foretaget nogle antagelser om fordelingen
mellem dyregrupper på den enkelte ejendom.
Beregningen af kvælstof og fosfor pr. dyreenhed er som udgangspunkt
foretaget ud fra rapporten Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning - normtal
2000., Rapport nr. 36, DJF husdyrbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 2001. Siden
Rapport nr. 36 er udkommet er der sket visse rettelser af normerne. Disse
rettelser er indregnet i Plantedirektoratets Vejledning og Skemaer 2002/03
tabel 4. Denne tabel er derfor anvendt i beregningerne.
Staldsystemer og fordeling mellem gødningstyper
I regnearket er yderst til højre anført den procentvise fordeling af
gødningen på gødningstyperne: svinegylle, kvæggylle, staldgødning og ajle,
dybstrøelse samt anden husdyrgødning (f.eks. gylle fra fjerkræ). Fordelingen
mellem gødningstyper er fortrinsvist foretaget ud fra Rapport nr. 36 fra DJF,
side 144-145 og tabel 8.3. side 97-110. Ud fra den krævede udnyttelsesprocent
(jfr. Plantedirektoratets Vejledning og Skemaer, 2002/03, side 23) er beregnet den
vægtede procentdel af husdyrgødningen, som ikke regnes som udnyttelig
(forstået som kvælstof, der ikke indgår i gødningsregnskabet). Denne beregning
er udført for henholdsvis dyr 1, dyr 2 og dyr 4.
Beregning af kg N/DE og kg P/DE
Kg N/DE og kg P/DE er beregnet som et vægtet gennemsnit af de anførte
staldsystemer og gødningstyper.
Kommentarer til beregninger og forudsætninger
I regnearket er alle tal anført som formler, således at man kan se hvordan
de enkelte tal er beregnet. Derudover er forudsætningerne for en lang række af
beregningerne anført som kommentarer til de pågældende beregningsceller. Dette
gælder især, hvor der er anvendt forudsætninger, som ikke umiddelbart fremgår
andre steder, og hvor beregningen er særlig svært gennemskuelig.
I det følgende er nogle af de vigtigste forudsætninger anført:
Heste
For heste er regnet med følgende fordeling mellem hopper, føl og plage.
Vægtningen af dyreenheder mellem hopper, føl og plage er anslået ud fra
fordeling af foderenheder.
100 hopper + 0,5 føl + 0,75 plage = 50 DE. Hopperne udgør ifølge
Landskontoret for Heste 1/1,8 af det samlede antal DE.
Kvæg
I kødkvægsbesætninger er der regnet med, at der til 1 ko hører 1,02
kvie+0,453 ungtyr,
1 ko = 2,455 dyr, 1 ko = 0,52 de. 1,455 dyr = 0,48 de, dvs. 1 dyr = 0,33
de. Gødningsproduktion ammeko staldgødning + ajle, opdræt dybstrøelse +
gylle
I slagtekvægbesætninger svarer 1 dyr på stald til 1 produceret tyr til 440
kg.
Økologiske besætninger svarer til tilsvarende traditionelle.
I malkekvægbesætninger er der regnet med, at der til 1 ko hører 1,1 kvie.
I omregningsfaktorerne er der ikke taget hensyn til, at der skal flere dyr
pr. DE i Jerseybesætninger. Jersey udgør 10 pct. af det samlede antal køer.
Får
For får er der regnet med at der til 1 moderfår hører 1,75 lam og 0,05
vædder. Det betyder, at 100 moderfår=280 dyr. Derved er dyr 1=100 dyr og (dyr 2
- dyr1)=180 dyr. Moderfår udgør 60 pct. af DE, dvs. at når 100 får med lam og
vædder = 14,3 de, så udgør moderfår 8,6 DE og lam + vædder 5,7 DE.
Geder
Dyreenheder for besætninger med geder er regnet som får. N og P er beregnet
ud fra husdyrgødningsnormerne for geder.
Svin
Der er regnet med 3,7 hold slagtesvin pr. staldplads pr. år.
For orner på ornestationer er der regnet ud fra at 1 orne svarer til 0,7 årsso.
For smågriseopdrætsbesætninger er 175 smågrise regnet som 1 DE svarende til
et vægtinterval på 7,5-30 kg. Korrigeret til 7,5-25 kg giver det 224 smågrise
pr. DE. Der er regnet med 6,7 hold smågrise pr. staldplads pr. år.
Hjorte
Hjortebesætninger er regnet som får.
Mink
På minkfarme er der regnet med 5,32 hvalpe pr. tæve. Hanner udgør 20% af
hunnerne. Dermed hører der til 100 tæver 532 hvalpe og 20 hanner = 652 dyr.
Tævens foder udgør 27% af det samlede foder, resten er hvalpe og hanner. Tævernes
foderandel bruges til at fordele dyreenheder mellem tæver, hvalpe og hanner.
Ræve
Regnet tilsvarende som mink. Der foreligger ikke oplysninger om antal
hvalpe mv. dyreenheder mellem tæver, hvalpe og hanner.
Mårhunde
Mårhunde er regnet som for ræve.
Ildere
Ildere er regnet som mink.
Fjerkræ
For slagtekyllinger er der regnet med 7 hold pr. år og en slagtealder på 40
dage
For slagtegæs er der regnet med 1 hold pr. år. (iflg. oplysninger fra
Fjerkrærådet. Tallet er skønnet)
For slagteænder er der regnet med 3,5 hold pr. år. (iflg. oplysninger fra
Fjerkrærådet. Tallet er skønnet).
For kalkuner 2,7 hold pr. år. (iflg. oplysninger fra Fjerkrærådet. Tallene
er skønnet). Der er regnet med store kalkuner og blanding hunner og hanner.
For agerhønehold er der regnet med 1 hold pr. år.
For gæs og ænder til avl, vildfugle og lignende er der en meget stor
usikkerhed på tallene.
Beregning af tidsserier - udvikling gennem tid
Opmærksomheden henledes på, at definitionen for 1 dyreenhed for kvæg er
ændret i 1999 og for de øvrige arter i 2002. Dette betyder, at antal
dyreenheder for kvæg ikke umiddelbart kan sammenlignes før og efter 1999, og at
antal dyreenheder for øvrige dyrearter ikke kan sammenlignes før og efter 2002.
I en præsentation af udvikling gennem tid vil dette medføre et spring i antal
dyreenheder, som skal tilskrives den ændrede definition. Ændringen i
definitionen af dyreenheder har dog ingen betydning for den beregnede mængde N
og P i husdyrgødning, der derfor vil kunne sammenlignes over tid uafhængigt af
ændringen i definition af dyreenhed. De omregningsfaktorer, der har været
anvendt i forbindelse med den gamle definition for kvægdyreenheder, er medtaget
til orientering i skemaet med omregningsfaktorerne.
For udtrækket for årene 2000, 2001 og 2002 vil den
ændrede definition af kvægdyreenheden ikke have betydning for tolkning af
udvikling.
For svin er der som nævnt ovenfor indført indberetning af
dyr 4, smågrise fra 2001. Dette medfører, at der er beregnet nye faktorer for
søer, idet de gamle faktorer inkluderede smågrise sammen med søerne. Hvis der
ved indberetningen for 2001 og 2002 ikke er anført dyr 4 men indgår dyr 1 og
dyr 2 i besætningen, er det antaget, at dyr 4 er ”glemt” i indberetningen, og
der er derfor anvendt de gamle faktorer for beregning af dyreenheder. Ligeledes
er der i beregningen for 2000 anvendt gamle beregningsfaktorer. Dette muliggør,
at dyreenheder for svin i 2000 kan sammenholdes med dyreenheder for svin
tidligere uanset, om indberetningen af dyr 4 ikke er fuldt gennemført for 2001
og 2002.
I 2002 er der imidlertid sket en ændring i definitionen
af dyreenheder for svin i forhold til tidligere. Dette indebærer, at der er et
brud i den tidsserie, der præsenterer dyreenheder for
svin, og der kan derfor ikke ske en direkte sammenligning af dyreenheder for
svin beregnet med det seneste sæt faktorer (fra 2002) og med de to tidligere
sæt faktorer (sæt 1 for 1997 og 1998 og sæt 2 for 1999). Indholdet af kvælstof
og fosfor i gødning gennem tid kan imidlertid sammenholdes uanset, at
dyreenhedsdefinitionen er ændret, idet kvælstof og fosforindhold pr. dyreenhed
er justeret.
Hvor der for 2002 ikke er indberettet dyr 4, vil der som tidligere blive anvendt beregning for
søer med smågrise (faktorsæt 1) –
dyreenhedsberegningen dog justeret med en faktor 4,6/4,3=1,07 (forholdet mellem
søer med grise til fravænning pr. dyreenhed før og efter den nye definition af
dyreenheder for svin), der tager højde for ændringen i dyreenhedsdefinitionen
for svin.
Beregningsforudsætninger opstillet af Landbrugets Rådgivningscenter,
kontaktpersoner: Leif Knudsen og Torkild Birkmose
Kontaktperson i amt: